Gældende parkeringsrestriktioner for det private område Sankt Thomas Allé.
Til hver beboelseslejlighed kan der gives 1 parkeringstilladelse til 1 personbil.
Der må kun parkeres i de med hvidt angivne felter på det private område.
Der er ved talrige skilte anført, at parkering på det private område kun er tilladt for beboere i Sankt Thomas med parkeringstilladelse.
Det er ikke tilladt for gæster til beboere i Sankt Thomas at parkere på det private område, og det er beboernes pligt at kontrollere, at dette parkeringsforbud overholdes.
Håndværkerbiler må benytte de ledige parkeringspladser under udførelse af arbejder i Sankt Thomas hverdage mellem kl. 8.00 og 16.30.
Beboere i Sankt Thomas skal for deres biler (med eller uden parkeringstilladelse) erhverve parkeringsmærkat til langtidsparkering på offentlig vej - denne mærkat rekvireres hos Frederiksberg Kommune på den enkelte bils registreringsnummer og koster for "beboere" p.t. kr. 150,- pr. år. og for erhvervslejemål kr. 1200,- pr. år for den første bil, derefter kr. 200,- pr. måned for efterfølgende biler. Der kan også hos kommunen (eller administrationen) købes dagsmærkater p.t. kr. 35,00.
Der er p.t. 36 parkeringspladser i hvide felter på det private fområde, og der er p.t. over 60 bilejere med parkeringstilladelse. Er alle pladser optaget, er det ikke tilladt at oprette nye pladser.
Det er politi- og brandmyndigheder, der bestemmer, hvor der må parkeres, og i den "indre" gård, mellem nr. 7 og 28 er det således også forbudt at parkere.
Der findes p.t. 3 typer af parkeringstilladelser:
BLÅ - Beboertilladelse. Denne tildeles private beboere jf. ovenstående punkt 1. BEMÆRK: Blå tilladelse er gældende for 1 udvalgt bil, registreret både med type og registreringsnummer. Tilladelsen kan ikke skiftes mellem biler, men skal sidde fastmonteret i den bil til hvilken den er gældende. Denne bil skal desuden, jf. ovenstående punkt 5, være udstyret med gyldig parkeringshjemmel for zonen. Blå parkeringstilladelse giver ikke tilladelse til at parkere uden betaling.
RØD - Erhvervstilladelse. Denne tildeles erhvervslejemål i henhold til kontrakt. BEMÆRK: Rød tilladelse er gældende for 1 udvalgt bil, registreret både med type og registreringsnummer. Tilladelsen kan ikke skiftes mellem biler, men skal sidde fastmonteret i den bil til hvilken den er gældende. Denne bil skal desuden, jvf. ovenstående punkt 5, være udstyret med gyldig parkeringshjemmel for zonen. Rød parkeringstilladelse giver ikke tilladelse til at parkere uden betaling.
Grøn - Håndværkertilladelse. Denne tildeles håndværkerbiler jf. ovenstående punkt 4. Grøn tilladelse er gældende for 1 bil. Tilladelsen skal placeres synligt i forruden på den parkerede bil. Denne bil skal desuden, jf. ovenstående punkt 5, være udstyret med gyldig parkeringshjemmel for zonen. Grøn parkeringstilladelse giver ikke tilladelse til at parkere uden betaling.
Gældende parkeringsrestriktioner for det private område Sankt Thomas Allé. |